En kvinde har fortalt mig om sin hjernesygdom kaldet Paranoid Skizofreni.! Det har vi hørt meget om! mange myter om den tilstand. Så godt at få ting sat på plads.

Hun siger: Hjernen modtager for mange signaler, det forårsager, at hjernen “tilter”- vælter, det kan skabe psykoser.

Angsten er blevet til et “væsen” der lever sit eget liv, som ikke længere kan styres. En sygdom der er arvelig, gen betinget.

Medicin kan skrue ned for nogle af signalerne, og stemmer hører hun aldrig. Det ER en vanskelig sygdom at håndtere.

Se, det lyder jo fuldkommen sandt, det med for mange signaler i hjernen.

Tænker, gad vide om for megen stress, larm, uafklarede følelser, kan aktivere lignende tilstande? uden at det behøver at have den etikette??

Følelser: Vi kan ikke sylte vore følelser ind i filosofi og karmalære. Følelser ER. De VIL os noget. Ja, brænder du dig, så rååber du, og bruger tid på rindende koldt vand til forbrændingen, al filosofi forsvinder i smerten!

Hvorfor er vi så bange for, at fortælle om vore følelser? Altså de ;ikke pæne;??? Hellere fortælle om lysten til at  “kyle en pæl igennem vampyrens hjerte”hvad vi da ikke gør, men istedet “giver det over” end at få lysten til at leve helt sit eget liv, der ender med at gøre virkelig forfærdelige ting.! Trangen vokser, hvis vi ikke ser følelsen i øjnene, snakker med den, forstår vor egen følelse.

Eventyr har vi fortalt til hinanden siden tidernes morgen. De mere indsigtsrige, kunne lave nærmest alkymistiske historier ud af det de så, hos andre, som var til at lære af, forstå af.

Vi MÅ igennem det onde, det gruelige, for at leve lykkeligt til vore dages ende!

Vi må også holde op med at lave historier ud af fjer og halvkvædede viser. Det er en alt for udbredt tilbøjelighed, at folk hører 2 ord, de så får spundet lange usande historier ud af. Historierne lever deres eget liv! Gad vide om det også handler om   hjerne signaler, at lave historier, der ikke er sande???

Vi mennesker har meget at holde styr på i den hjerne.!

Bor vi i  en tændstiksæske?? Mange gør, de tror at æsken ER verden. De kender rummet, væggene, taget, og  mareridt og gætterier, er der, om der ER en verden, udenfor æsken.

Nogle kommer altså til at skubbe æskelåget, og kommer ud, ja nogle kommer ligefrem OP på “taget” af æsken.

Er det muligt at gå tilbage til æsken, når først vi er kommet ud?? Vi kan godt gå indenfor, men da er æsken blevet meget snæver at være i. Vejen er frem, det er så godt som umuligt at gå tilbage.

Så er der dem, der aldrig får låget på æsken skubbet ud, de sidder i æsken, lunt og godt, og har mange sære tanker om dem, der forlod æsken. Ofte negative tanker, der i virkeligheden ikke kan bruges til noget godt.

Vi er ikke altid herre over de omstændigheder, der får æsken til at åbne sig, det er et spørgsmål om, hvordan vi vælger at reagere på “verden udenfor æsken”.

Vi ser også verden forskelligt, i henhold til om vi står oven på æsken, eller ved udgangen af æsken.

Vel  bor de fleste i små æsker, også i år 2012, men måske- ER der kommet en lille åbning i de æsker, at vi dog fatter mere af livet udenfor den æske.

God Kristi Himmelfarts dag.

Yes, musik ER pinkoder til det guddommelige, til lyset og mørket. Derfor spiller jeg heller aldrig såkaldt “metal”!

Bønner, affirmationer er også pin koder til det guddommelige. Vi har hver vor pinkode, der “giver noget” fra det guddommelige til os. Som vi udfra, hvem vi nu engang er, kan satte ord, farve form på.

Kan flere mennesker have den samme pinkode??? Det ved jeg ikke, men som jeg engang hørte det: Hvor 10 mennesker er forsamlet, er også 10 forskellige kirker.

Min egen pinkode?? .Jesus forbarm dig, Herre forbarm dig.” en ganske simpel kode, som jeg også kan finde i megen skøn musik.

Pinkoder holder vi normalt hemmelige, måske skal pinkoden til det guddommelige også være vor hemmelighed.

Et virkelig godt initiativ.

I min bevidsthed står lysende Isaack Shapiro, som manden, der skal have mit livs TAK.

Ulla spørger: Kan du hives ud af din overbevisning?? NEJ, men jeg kunne komme “ud af hak” i mit psykiske punkt i mit hjerte.

Hvordan skete så det? Fordi jeg focuserede ALT for meget, på “de andre”. Ledere, præster, terapeuter, healere, jeg havde sat op på en piedestal, eller var bange for!.

Så i stedet for, at VÆRE i mit hjertets bevidsthed, omkring lys og mørke, ondt og godt, sådan som det føles sandt for mig, røg jeg ud i den åndelige krig!. Omkostning: “At komme ud af hak”.

Ingen her i dette land, fattede, at det var et “tandhjul” der  var røget.! Hvorfor? fordi alle var flettede ind i hinandens holdninger, projektioner. “Jeg v ar jo bare een af “Rosenhavens hekse”, sådan blev vi kaldt af visse præster i de dage!

Så i lang tid gik jeg rundt med dette “tandhjul”, der ikke sad i hak.

SÅ skete det forunderlige, en kvinde havde hørt om disse stunder i stilhed og væren, vi anede ikke, hvad det var, men afsted tog vi. OG her var så denne Isaack, der slet ingenting gør, han bare SER dit indre menneske. Og i en dialog med ham, sammen med 300 mennesker, fyldt med glæde og kærlighed, accept for hinandens indre ståsted, et sted, hvor Jesus og Krishna kunne tage hinanden i hånden, uden skyttegravskrige, DA skete underet: “mor kom i hak igen”.

Jeg sidder her, og kan stadig huske følelsen af det mirakel. Hvilken lettelse, befrielse. “JEG ER”.

Hvad kan det lære os alle?  at det er SÅ vigtigt, ikke at ønske at hive andre ud af deres indre Gudsopfattelse, ikke at nedgøre, ikke at håne, direkte eller indirekte, andre for deres vej. Ikke at overføre egne projektioner:  Visse præster skal tænke sig om, før de kaster “hekse-betegnelsen” over andre.

Isaack har “forståelsens hjerte”,  og det hjerte gør tricket.

Derfor: Takken går ubeskåret til Isaack Shapiro, der kan det, danske præster og danske åndelige ledere og healere ikke kunne!

Gennem det gode, som du tiltrækker, ser du det onde.

Gennem smertens indvirken, kan du blive bevidst om glæde og himmel. Blive bevidst om helvede.

Der ER en hårfin skillelinje mellem modsætningernes par. To kraftstrømme.

Den ene fører til himmelens port, den anden, som fører til det dybeste helvede.

Sådan skriver Alice Bailey, og for mig ER  det sandhed.!

Tærskel vogtere, tankeformer vi skal overvinde. Vi skal passe på de tærskel vogtere.

Vi kan holde andre fangne med tankeformer.

Vi kan blive “vildleder af sjæle”. Gennem falsk lære, hypnose og massesuggestion, kan der drages et slør over verden, og tvinger mennesker til at vandre i illusion.

Vi kan blive manipulator af sjæle, vi kan anvende forstanden til at ødelægge det virkelige, og til at lægge et slør mellem mennesket og virkeligheden.

De såkaldt “fængslede” sjæle, er især dem,der bliver udsat for sådanne ting. Vi skal passe på dem, der vildleder og fører bag lyset, virker gennem massepsykologi og forkert anvendelse af hengivenhed, Det ses også gennem religiøse organer.

Vi skal vare os for dem, der gør ambition og kærlighed til magt, til begær og hensynsløshed.

Intellektuel præstation i selvisk henseende, kan dominere mennesker og gøre dem til såkaldt “sorte magikere”.

Så slip dine tærskel vogtere, lad sandhed være herre i dit liv. Vi har hver vor sandhed!

Ovennævnte er snuppet fra “hvid magi” Alice Bailey.

Skal mennesker ikke hjælpe og beskytte hinanden? Jo, vi forsøger.

Vi samler ind, til mad, og rent drikkevand. Læger uden grænser hjælper, hvor de kan.

Vi har “Nicolaj tjenester”. Fine initiativer.

Men jeg vil stadig sige, at i den inderste trængsel, ER vi alene. Jesus viser os det. Han svedte blodsved af angst i Getsemane have, og hans disciple, de sov.

Han led – på trods af forsamlingen på Golgatha, så dybt, at han udstødte: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig”

Hvem hjalp Jesus? ikke venner, disciple, men hans Fader i himlen.

Så, hvæs ikke ad mig fordi jeg formidler, at dybest set, ER der “kun Gud og individet”. For trængsler findes, hvor intet menneske kan gå ind at hjælpe!

God week-end!

Selv om vi selv er ansvarlige for at lade os trække ned, så ER der en vej ud. Først at VILLE fri af den trækken ned.

Bede om at blive fri, og se, du kommer fri, så sikkert, som amen i kirken. NÅDE er fri og gratis healing af de bid, du pådrog dig, ved nedturen til “ormegården. Også selv om du selv er ansvarlig.

Det ER en menneskelig svaghed, at ryge ind i andres indre helvede. Og turen bliver kortere og kortere, jo mere du har prøvet det.  Empati er et “must”- men  skal ikke bruges til selv at ryge ned.

En livskunst, at lære at forstå, at vi bliver trukket ned, men med Guds Nåde kommer OP igen. En vidunderlig erkendelse, at Gud elsker os så meget, at VIL vi, bliver vi frie mennesker igen.:-)

Tre små ord “alt er Guddommeligt”, og vi har gang i forskellige livssyns filosofier. Er ALT guddommeligt?

Ikke i mit verdenshjørne. Jeg ved godt, at for nogle “har jeg en defekt” at jeg har delt verden i “Gud og hans modstander”.

Således har jeg en “splittet verdens opfattelse”. Ja- for mig ER Gud kærlighed, alt”det onde” vi render rundt og laver i verden, kan jeg ikke se som den gode kærlige Gud, jeg KAN kun se det, som hans modstander. Og det HAR jeg det fint med.

Jeg kan se jorden og alt skabt på den, som  et guddommeligt værk. Jeg kan se Gud i små børn, og jeg VIL gerne se Kristus i hver og en af os. Men jeg SER så også, at der findes et såkaldt “negativt spiralkredsløb” mennesker kan blive opslugt af, og som jeg ikke KAN se, er skabt af Gud.

Jeg ved godt, at vi finder “hævnens engle” i det gamle testamente, der ER af Gud, og dog gør de frygtelige ting i Guds navn.

Men jeg ved IKKE,  om de historier er blot er farvet af mennesker, der har overført deres eget ønske om hævn til de engle. For mig er Gud væren, bevidsthed, her i er ingen hævn. Men jeg kender godt til følelsen af disse gammel testamentlige engle! tror bare ikke, at det er noget at være glad for!

Jeg KAN ikke se, at Gud “har to ansigter” det ville slet ikke være til at holde ud at tænke på, at Gud også skulle være “det onde”. Så lad mig beholde mit “splittede Gudssyn”. Den kærlige Gud og hans modstander.:-)

Jeg vil skrive mig en blog om dette fænomen, at “tune” ind. Det er ganske velkendt i alternative livssyns kredse. (bliv nu ikke bange. )

At tune in, er måske nok  det værste  sludder. Hvorfor så gøre det? Fordi, når nu du ikke kan få VIDEN, sådan facts om sager, grundet folk  der er bange, og ikke tør hjælpe og du gerne vil have svar, så ER det fristende.

At blive stille, spørge op imod din sjæls hjerte, om den pågældende person. Nogle kan du ikke nå, andre ryger lige ind på lystavlen.

Og en slags svar kommer jo, ikke sådan , at du hører stemmer,eller andet psykiatrisk faretruende, nej bare et “fornuftigt svar” en slags forklaringsmodel.

Men om du kan tro på “beskeden”, det VED jeg så ikke. Det KAN jo være min egen projektion, ønsketænkning, fantasi.

Svar af en slags får du dog, når nu intet menneske gider hjælpe.

Vi skal bare ikke tro på, at det er den ultimative sandhed—-